Baldersløbet er et fedt adventurespejd løb, der er en blanding mellem en fed historie og et sjovt løb. Patruljerne vil gennem løbet møde forskellige spejderaktiviteter, som skal løses mens de lever sig ind i rollerne. På løbet går man som regel omkring 15-20 km i alt, og der er ofte mere vægt på historien end på fysisk udholdenhed.
Der vil blive givet point for:
Udklædning
Indlevelse
Spejderfærdigheder
Løbet starter om eftermiddagen og trækker ud på natten. Til sidst mødes man sammen og spiser kage og drikker varm kakao. Dagen efter vil der være morgenmad og derefter kåres vinderen af løbet, som vil få løbets vandrepokal Balders-sværdet med hjem.
På løbet bliver der sørget for kost og logi. Medbring det nødvendige grej til en overnatning i en taske. Medbring også separat turtaske med vand, snacks og gadgets til løbet.
Detaljer som tid, sted mm. følger efter tilmelding.
I Balder Hedehusene Gruppe har klanen en lang tradition, der strækker sig tilbage til 2. verdenskrig, for at afholde Baldersløbet. Baldersøbet er et temaløb for alle spejdere i tropsalderen, og løbet bliver som regel afholdt første weekend i oktober. Det er altså ligegyldigt om du er gul, grøn eller blå!
Baldersløbet har hvert år et nyt tema, der kan være baseret på alt fra historiebogen til den mest mærkværdige fantasihistorie! Løbet forløber over to dage, og kræver både indlevelse i historien og top-tunede spejderfærdigheder.
De sidste mange år er løbet foregået til fods, og har været mellem 15-20 km. langt. Patruljen starter som regel lørdag ved middags/eftermiddagstid, og er senest i mål natten til søndag. Søndag formiddag afsluttes løbet i fællesskab, hvor vinderpatruljen udråbes og bliver slået til ridder af balderssværdet. Hvert år overrækkes vandrepokalen (Balderssværdet) til vinderpatruljen, og det er kotyme, at årets vindere monterer emblem med patruljenavn og årstal!